Foreningsvedtægter

§1 Navn og hjemsted

Foreningens navn er Supportteam Danmark for industritekniker og værktøjs­mageruddannelsen på danske erhvervsskoler.

Foreningen er hjemmehørende på Dansk Produktions Univers, Vejlevej 21, 8722 Hedensted.

 

§2 Formål

Foreningensformål er:

1)    Udbrede kendskabet til industritekniker- og værktøjsmager ud­dan­nelsen over for folkeskolens afgangsklasser, gymna­si­er og studerende i almindelighed i hele Danmark.

2)    Bidrage aktivt til at skaffe praktikpladser,så man kan matche elev og virksomhed tidligst muligt i forløbet – gerne mens eleverne er på GF1 eller tidligt i GF2.

3)    Faglig sparring mellem industrien og erhvervsskolerne– vi vil gerne skabe arbejdskraft i topklasse.

4)    Bidrage/sparring omkring efteruddannelse– der er for få kompe­tencegivende tilbud i Danmark.

5)    Bidrage til fundraising omkring teknologi fremmende initiativer/aktiviteter.

 

Der afholdes mindst 4 årlige bestyrelsesmøder i foreningen- der skal ind­kaldes til flere, hvis der er behov.

Medlemmerne optages i Supportteam Danmark, men foreningens arbejde har en decentral struktur omkring erhvervsskolerne. Det er hensigten, at have en lokal supportteam leder som fanebærer og drivkraft i det lokale arbejde. Foreningens daglige leder/erhvervskonsulenten fungerer som sekretær, spar­ringspartner og ressourceperson for de lokale support­teams.

 

§3 Medlemmer

Som medlemmer kan optages personer/virksomheder, der kan tilslutte sig fore­ningens formål og vedkende sig nærværende vedtægter.

Medlemmerne kan således være virksomheder inden for jern- og maskin­indu­strien og relevante offentlige institutioner.

 

§4 Generalforsamling

Foreningens højeste myndighed er generalforsamlingen, som afholdes hvert år primo fjerde kvartal.
Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst 1 måneds varsel med angivelse af dagsorden.

Generalforsamlingens dagsorden skal mindst have følgende punkter:

  1. Valg af dirigent.
  2. Årsberetning.
  3. Fremlæggelse af revideret regnskab.
  4. Fastsættelse af kontingent.
  5. Godkendelse af budget.
  6. Valg af bestyrelsesmedlemmer og suppleanter.
  7. Valg af revisor.
  8. Indkomneforslag.
  9. Eventuelt.

 

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 1 uge før generalforsamlingstidspunktet.
Beslutninger træffes ved almindeligt stemmeflertal.

 

§5 Ekstraordinær generalforsamling

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes når et flertal af bestyrelsen finder det nødvendigt eller når mindst 1/4 af foreningens medlemmer stiller skriftligt krav herom med angivelse af dagsorden. Ekstraordinær generalforsamling indkaldes skriftligt med mindst 14 dages varsel.

 

§6 Bestyrelsen

Foreningen ledes af en bestyrelse på mindst 5 medlemmer og mindst 3 sup­ple­anter, som vælges af generalforsamlingen.
Bestyrelsen vælges for to år ad gangen, og bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og kasserer.
Der føres protokol over bestyrelsens møder, og bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden.
Den daglige leder (erhvervskonsulenten) deltager i bestyrelsesmøderne og er sekretær for foreningen.

 

§7 Økonomi

Kontingent fastsættes hvert år på den ordinære generalforsamling.
Foreningens regnskabsår er fra den 1. juli til den 30.juni.
Kontingentopkrævningerne udsendes umiddelbart efter den ordinære generalforsamling.
Regnskabet revideres af en af generalforsamlingen valgt registreret revisor.
Regnskabet skal være revideret inden den ordinære generalforsamling.

 

§8 Udmeldelse

Udmeldelse af foreningen foregå skriftlig, og man er forpligtiget medlem i det kommende år, hvis foreningen ikke har modtaget udmeldelsen inden regnskabsårets afslutning den 30.06.

 

§9 Tegning og hæftelse

Foreningen tegnes af formanden og mindst et bestyrelsesmedlem.
Foreningens aktiver tilhører foreningen som juridisk person. Foreningen hæfter med sine aktiver for opfyldelsen af de af foreningen indgåede forpligtelser.
Foreningens medlemmer har ikke nogen ejendomsret over noget tilhørende foreningen. Foreningens medlemmer hæfter ikke personligt for foreningens forpligtelser.

 

§10 Vedtægtsændringer

Vedtægtsændringer kan foretages når mindst 2/3 af deltagerne i en generalforsamling stemmer herfor.

 

§11 Opløsning

Foreningen kan opløses, når mindst 2/3 af deltagerne i to på hinanden følgende generalforsamlinger stemmer herfor.
Den opløsende generalforsamling tager stilling til eventuel formues anvendelse.

 

Således vedtaget på foreningens ekstraordinære generalforsamling den 30. maj 2017.

Hvorfor vente?
Søg om optagelse på værktøjsmager uddannelsen nu!

Søg optagelse nu

Vi er også sociale!

Følg værktøjsmager.nu og få løbende information og opdateringer om events, nye praktikpladser og meget mere.

Følg os på LinkedIn